Apopleksi!

Noget om at få hverdagen til at fungere.

Mange har opfordret mig til at skrive noget om Apopleksi på min hjemmeside. Hidtil har jeg været lidt tilbageholdende af flere grunde. Det er et meget svært emne at beskrive, og der er mange følelser forbundet med det, men Apopleksi har uendelig mange sider og rammer meget forskellig. Endelig var jeg bange for, at det skulle kunne opfattes som selvmedlidenhed. At jeg så har valgt at prøve skyldes, at der er stor uvidenhed om fænomenet og hvordan det udarter. Så jeg prøver, ikke mindst af hensyn til alle de, der har svært ved at beskrive deres problemer etc.

Billedet viser en Thuja også kaldet "Livstræet" et utrolig kønt stedsegrønt træ. Brugt i mange sammenhænge f.eks. som solitær eller som hæk. Den har sin egen karakteristiske duft. . Midt i arbejdet,siger kolegaen d ser dårlig ud,de tilkalder tillismanden,han siger at vi heller måkomme til lægen,som straks sendt os på hospitalet. Lægen siger, at det nok er Måske lille blodprop i hjernen han siger for en sikkerhedsskyl indlægger dig til obsavation et døngn , men dagen efter var det værre, jeg blev vogen om orgenen,

Helt rundt på gulvet,det vilsige den store stil hed ,kroppen var død,det eneste der virkede var øjnene, først hvor var jeg, det svævede det hele ,hjenen kørte på lavblus ,jeg var lammet også stemmen , pludselig var der nogle læger og nogle slanger alle muligge steder jeg blev så bange at gik icoma . Ind på sygehuset, masser af undersøgelser,

Ved børnekrydsord. "En europæisk flod på to bogstaver. ja

Hvordan man mest praktisk beskriver en blodprop i hjernen, eller erhvervet hjerneskade, som det også kaldes

Forestil dig, at der falder en kæmpemeteor på Rådhuspladsen i København og laver et stort krater. Hvad vil der ske? Ja, da det er et trafikeret område, vil der opstå en kaotisk situation, der vil stå på i nogle dage. Så vil Teknisk Forvaltning begynde at planlægge alternative ruter, der i begyndelsen får trafikken til at glide tålelig, men helt godt godt bliver det ikke. Når man så finder ud af, at man ikke kan reparere krateret på Rådhuspladsen, så må man nøjes med omkørslerne og med tiden få dem gjort mere effektive. Det bliver aldrig, som det var før, og man må nu indrette sig efter forholdene.

På samme måde er det næsten med apopleksi. Har man fået en skade, er der områder i hjernen, der er sat ud af drift og aldrig kommer i gang igen. Derfor må man gennem træning, træning og atter træning have opøvet nogle alternative signalbaner. Eks: Man beslutter, at man vil tage en genstand på bordet. Tanken er tænkt og lagt ud på nettet, men armen flytter sig ikke, fordi der ikke er en koordinering af tanke og den fysiske handling. Eller for afatikeren, den hvis talecenter er ramt, jeg vil sige den besked, jeg har formet i hovedet, men forbindelsen til handlingscentret virker ikke, så enten får man ikke sagt noget, eller også siger man noget der ikke hænger sammen.

Hvert år rammes ca. 10.000 mennesker i Danmark af blodpropper i hjernen og hjerneblødninger!

Dertil kommer så arbejds- og trafikulykker.

Hele efteråret 2000 gik med genoptræning på Geriatrisk afdeling på Sønderborg Sygehus. Både fysio- og ergoterapeuter gjorde et stort arbejde, og langsomt begyndte resultaterne at vise sig. Jeg begyndte at arbejde med computer igen, især var der mange spil, som var fortrinlige til at træne hukommelse og logisk tænkning. Før skaden havde jeg arbejdet meget med PC'en, jeg havde da for øvrigt selv bygget den op, men der gik et par måneder inden jeg rørte den. Ligeså kunne jeg heller ikke finde ud af min tid som Elektriker noget jeg havde arbejdet med i 38 år.

Jeg var langtidssygemeldt,.

Sørg altid for at have ægtefælle eller andet familiemedlem med, når der skal træffes vigtige beslutninger, for bagefter kan man alligevel ikke huske, hvad der blev aftalt

Hvad så med familien?

Der er jo ikke nogen tvivl om, at det ikke nogen rar situation for familien at komme i. Den store usikkerhed påvirker i høj grad familiemedlemmerne, for hvad ender det med, er det noget, der kommer igen, hvordan er fremtidsudsigterne, økonomi og meget mere. Det sværeste var at forklare børne hvad det hele drejede sig om,. Det, som det ofte kniber med i behandlingssystemet, er at give de pårørende en grundig indføring problemstillingen. Man er jo ikke syg, man er skadet. Det er ikke som et brækket ben. Når det er groet sammen, så er alt ved det gamle. Sådan er det ikke ved en hjerneskade, hvor der løbende over en årrække kan ske en forbedring, men man vil altid være præget af det. Da jeg først havde afleveret rollatoren, og erstattet den med en stok, var der ikke nogen synlig skade. Hvorfor kan han så ikke forstå en besked? Hvorfor svarer han ikke, når han bliver spurgt? Folk ved jo ikke, at der inde i hovedet skal findes en omvej, inden man når frem til målet. Sådan kan der nævnes mange ting. I årenes løb har det hjulpet noget, men skal jeg pludselig tage stilling til et eller andet, kan det godt være, jeg går i baglås. "Vi kan jo gå en tur, mens du tænker," Helt så galt er det dog ikke, men at se "bagud" kan godt være som at se ind i et mørkt hul.

Min familie har været en god og uvurderlig støtte.

Til familier til ramte.

Sørg altid for at få en grundig samtale med de implicerede læger, terapeuter m.fl. for at få indsigt i situationen.

Hjælpemidler

Der kan i mange tilfælde blive brug for hjælpemidler, det kan ,talepædagoger, fysio- og ergoterapeuter hjælpe med, men man kan også gå til egen læge og få ham til at anbefale det nødvendig. Det kan omfatte alt lige fra kartoffelskræller, transportmidler, PC til tale- og skriveindlæring og til ændringer i hjemmet. Der er meget stor forskel på hvad, der er behov for.

Der er ingen grund til at gøre det besværligt, når der findes hjælpemidler, der kan gøre det lettere.

Det er af meget stor betydning at kunne sige: "Jeg kører lige en tur." I stedet for at skulle spørge: "Kan du ikke lige køre mig derhen."

Det betyder noget, ikke altid at være afhængig af andre.

Hvorfor jeg har skrevet alt dette!

Det har jeg, først og fremmest fordi jeg vil være med til at gøre en forskel, måske være et talerør for alle de, der ikke er i stand til det. Det har også noget at gøre med at holde sig i gang. Som de andre sider viser, har jeg mange forskellige interesser. Det gælder hele tiden om at sætte sig nye udfordringer/opgaver. Om at prøve på at følge med udviklingen fra børnebørn, familie og venner. Der er ikke noget, der kommer af sig selv. Der er nok at tage fat på. Jeg planlægger min dag, prøver på at prioritere opgaverne og derfor ender dagen med at jeg kan sige: "Jeg glæder mig til i morgen, for der er mindst én spændende ting, jeg ikke nåede i dag."